terapeuten nickolai ahlfors​

downtown_bodybalance_bodysds_kobenhavn_tekst01

Jeg voksede op i Fakse Ladeplads med min far, mor og lillebror. I løbet af min opvækst havde vi seksten plejebørn boende. Det blev starten på et liv fyldt med mennesker og til en fascination af deres historie, skæbne og evne til at overleve, på trods af stor modgang i livet. Siden 2001 har jeg arbejdet med social og specialpædagogik, som medhjælper, kontakt/støtteperson og personlig hjælper for udviklingshæmmede, psykisk syge og fysisk handicappede. 

I april 2017 blev jeg færdiguddannet kropsterapeut ved Totum skolen for kropsterapi og har siden da arbejdet som behandler i Body-balance.

I kropsterapien har jeg fundet et rum hvor jeg kan arbejde med det som jeg synes er allermest spændende: Mennesker, deres historie, følelser og udvikling.

Udover at behandle spiller jeg jeg guitar, synger og skriver sange, spiller fodbold og forsøger at se så meget af verden som muligt.

Jeg er gift med Claudia, som jeg har Body-balance og to dejlige unger med.

Det var Claudia der præsenterede mig for kropsterapi.

Hun behandlede mig og sendte mig efterfølgende videre til en af hendes kollegaer, som lagde hånden på maven af mig og sagde at jeg bar rundt på et gammelt traume! Så tudede jeg mig igennem resten af behandling for han havde fuldstændig ret.

Det blev begyndelsen på en længere sorgbearbejdelse og på mit virke som kropsterapeut.

Spørgsmål omkring behandlingerne?

Udfyld da venligst formularen nedenfor og vi vil hurtigst muligt vende tilbage.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Følg os på facebook

Besøg os på vores adresse

​Borgbjergsvej 9, KBH SV